Gå til hovedindhold

SÆSON 2025/26

I denne sæson glæder vi os til at producere en ny forestilling med titlen ALENE/ALENE. Endnu engang har vi Nørregaards Teater i Odense som samarbejdspartner, denne gang med en forestilling om ensomhed, trangen til fællesskab, men også om at turde stå selv, stå ved sig selv og kunne være alene med sig selv. 

Sæsonen byder desuden på udsolgte turnéer med forestillingerne RIVALER, LUDO og HVOR TOG ROBIN HEN - Skriv til os for fremsendelse af turnéplan. Flere af forestillingerne vil komme på turné igen i næste sæson, så kontakt os endeligt hvis vi skal komme og spille hos jer. 

Vi glæder os til igen at komme ud og møde alle vores gode kunder og deres skønne publikummer. 

Anders Valentinus Dam - Teater O

Alle Teater O's både aktive og inaktive turnéforestillinger kan tjekkes ud under fanebladet 'FORESTILLINGER'

Og vi kan også følges på noget så oldschool som Facebook - https://www.facebook.com/TeaterO

Teater O er hårdtslående, rørende og nærværende teater, med dybde og nerve for børn, unge og voksne.

#Fremtiden

Teater O er driftsstøttet

SKF_logo_red_RGB-800px.jpg

PROJEKTSTØTTEUDVALGET FOR SCENEKUNST har bevilget 3-årig driftsstøtte til Teater O i 2023-26 og igen fra 2026-29

Vi takker mange gange for støtten. Den er så væsenlig og u-undværlig for stadig at kunne fungere som et fuldtidsteater der producerer og turnerer med ny-skreven dansk dramatik og skaber nærværende, relevant scenekunst, som når ud til mange målgrupper i hele landet. Det kræver et økonomisk fundament at drive et turnerende teater, der er baseret på repertoireforestillinger, masser af turné, nyproduktion og dramatisk udvikling. Vi er meget taknemmelige for at vi igen fra sæson 2026/27 - 2028/29 er bakket op af et 3-årigt driftstilskud, som sikrer teatrets virke.  

I gennem årene har Teater O desuden modtaget støtte til enkeltproduktioner i vores store repertoire fra  
Bikuben FondenBeckett Fonden, Wilhelm Hansen Fonden, Spar Nord Fonden, SkuespillerforbundetAarhus Kommune.  

Vi ønsker at sende en kæmpe tak til alle tilskudsydere og fonde. Alle økonomiske bidrag er helt centrale for, at vores lille teater kan levere på det høje plan, vi mener vi gør.  
Alt tæller - alt har værdi. TAK