10-års jubilæumsforestilling

Optaget i Turnénetværket og kommer på Danmarksturné august-oktober 2017

I den kolde morgenrøde sidder tre ualmindelig, almindelige mænd. De er skarpladte – De er Jægerne!
Ernst, Joseph og Makmut er klar i toppen af jagtstigen, i dag kommer bukkene – i dag må de da for helvede komme de skide bukke!

I stenalderen var jægeren et agtpågivende væsen, der var ét med den natur han levede af. Ernst, Joseph og Makmut er ikke rigtig ét med noget, men de drømmer om at finde fred og genskabe mandens ur-forbindelse med naturen. Men hvad sker der, når man sidder og venter på lykken og stirrer ud i mørket fra hver sin beskidte navle… Når man går på jagt efter sit personlige totemdyr og udfordrer sin indre viking… Når sulten begynder at gnave og der ikke er er det fjerneste at nedlægge…?

JÆGERNE er en skarpladt og skydegal satirekomedie om manden og hans famlen efter identitet. Hans plads i samfundet sættes på spidsen i denne komiske og absurde historie, om frihedslængsel, ansvarsfralæggelse og en desperate søgen efter meningen med det hele.

Teater O blæser i jagthornet og skyder løs på alt, i denne lattervækkende, absurde og befriende manddomsrejse - en gennemslagtning og bekræftning af kønsroller, normer og samtiden. 

Shhh, der kommer buk!

Citat fra Facebook af publikummer der så Jægerne på Svalegangen: "Bedste samtidsfarce siden Jeppe på bjerget".

Udpluk fra anmeldelse i Kristeligt Dagblad

Aarhusianske Teater O har igen præsteret et seværdigt værk, der rammer og rører ved noget.

I en skov af tomme gummistøvler sidder de tre jægere. De har hverken jagttegn eller jagtinstinkt. Men de har et ærinde. De vil genfinde deres indre urmenneske og selvrespekt. Støvlerne er symboler på de faldne kammerater. Dem, der faldt for stride kvinder og glemte sig selv, blev tøffelhelte og lønslaver og holdt op med at tro på noget. ... Claus Helbos scenografi er rå og fuld af subtil symbolik. Tekst og spil er morsomt, moderne og til tider næsten skandaløst.
... ”Jægerne” minder i stil og stød om Anders Thomas Jensens satirefilm, ”Blinkende lygter” og ”Mænd og høns”. Publikum griner højt med meget jævne mellemrum...
... "Jægerne" skriver sig ind på linje med en række nyere nordiske film, blandt andet svenske Ruben Östlunds "Force majeure" og islandske Dagur Káris "Virgin Mountain". Det ligner en tendens. Den moderne mand er i åndeligt armod, og de trækker ham gennem mudderet og latterliggør hans identitetsløshed. Hvordan skal han dog genfinde sig selv, finde sin indre ur-mand, uden at blive en kliché? Men det ikke kun mændene, den er gal med. "Jægerne" rammer bredt og trækker begge køn med ned i det eksistentielle søle. Når vi nu ikke kan redde hele verden, nøjes vi med at redde - og realisere - os selv. Vi lægger faldsand ud og lader os imprægnere. Gud er død. Det er svært at rumme tomheden - men det hjælper lidt at købe en dyr gasgrill. Med den på ser det sort ud for menneskeheden.
Lise Majgaard - Kristeligt Dagblad