Gå til hovedindhold
Danmark er i krig - 2010 var det i Afghanistan

Knockout!

Slået i gulvet så man tror, man aldrig vil rejse sig igen – to tårne der styrter – en krig – et skud – et tab – et menneskeliv, mærket for altid. Den første kamp – den endelige kamp! Og hvem er Muhammed Ali?

Lasse har mistet sin bror, der er blevet dræbt som soldat i Afghanistan. Hvem har skylden og hvad stiller man op med afmagten og hadet til de andre? Barndommens uskyld er væk og virkeligheden gør ondt. Lasses fristed er bokseklubben, hvor træningen og arbejdet med den erfarne boksetræner Maier, lukker op for sorgen, vreden og hadet - men også for tro og tilgivelse.

For træneren bliver mødet med Lasse til gengæld det slag der skal til, for at han kan stå ansigt til ansigt med sin største frygt – fortiden!

Scenen er en boksering, hvor publikum kommer helt tæt på og bliver vidner til kampen for at overvinde sig selv, genfinde håbet og kæmpe sig ud af mørket.

Knockout! er en rå og livsbekræftende historie om fortabte drenge og slidte mænd, fortalt med humor og nærvær, skarpt klippede scener, musik og film. Et knytnæveslag, der rammer os lige i solar plexus.

* En historie af Lars Dammark og Anders Valentinus Dam.
* Instruktionskonsulent: Per Scheel-Krüger
* Scenografi: Teater O.
* Medvirkende: Lars Dammark og Anders Valentinus Dam.
* Grafik og video: Anders Ladegaard
* Lysdesign: Morten Ladefoged, Asbjørn Holland og Teater O

Download pressebillede