GÅDEKATALOGERNE
AF JOKUM ROHDE
Et nervepirrende psykologisk skakspil om tankens kraft.
Under den kolde krig skrev den russiske, forsker Alistair Vanga værket GÅDEKATALOGERNE – et intensivt studie i hypnose, telepati og bevidsthedsudvidende stimuli, der skulle bruges til at læse og besætte fjendens tanker. Men pludselig forsvandt Vanga og hans værk.
Mange år senere møder vi den forhutlede Stefan Falk. Hans afdøde far, Oberst Ørhn, har før sin død, givet Falk til opgave, at rømme en underjordisk base ved Østersøen. Dybt under jorden møder Falk den forsvundne Vanga – et møde der ændrer ham for altid.
Far-søn dramaet om en sadistisk manipulerende militær-far og en plaget sindslidende søn bliver sat i vor tid, hvor gamle konflikter genopvækkes, og verdens undergang endnu en gang lurer.
GÅDEKATALOGERNE er et mindblowing, nervepirrende, psykologisk drama – en godnathistorie i sindet. Kom med ind i et univers der leder tankerne hen på film som Dommedag Nu, Inception og Shutter Island.
Forestillingen blev i samarbejde med Teater V og Holstebro Teater produceret i foråret 2021, men grundet Corona-nedlukningen kom den aldrig til at spille planlagte 5 uger på Svalegangen, Teater V, Momentum, Randers Teater og Holstebro Teater.
Forestillingen sættes nu op af Teater O, bliver gennemarbejdet og præsenteret i en opdateret version.
Vi spiller på:
Teater V i Valby fra 1.-5. maj 2024 - billetter købes her:
https://teater-v.dk/performance/gaadekatalogerne-2/
Momentum i Odense fra 6.-7. maj 2024 - billetter købes her:
https://teatermomentum.dk/project/gaadekatalogerne/
Teatret Gruppe 38 i Aarhus d. 16. maj 2024 kl. 19.30 - lukket arrangement
Skriv til anders@valentinus, hvis billetter ønskes.
Produktionsår 2024
Varighed ca. 75 min. uden pause
Voksenforestilling
Idé: Anders Valentinus Dam og Jokum Rohde
Dramatiker: Jokum Rohde
Instruktør: Pelle Koppel med udgangspunkt i Maria Kjærgaard-Sunesens iscenesættelse fra 2021
Scenograf: Christian Friedländer
Lyddesign/komponist: Johannes Eberl Smed
Lysdesign: Anders Kjems
Produktionsleder: Morten Birk
Teknisk afvikling: Jesper Thestrup
Producent: Teater O