Som I Himlen
Nomineret til Bedste Forestilling - Årets Reumert 2015

Som I Himlen

Kay Pollaks filmmesterværk i forrygende opsætning af >>TEATRET<< og Teater O, iscenesat af Hans Rønne.

Reumertnomineret i kategorierne 'ÅRETS FORESTILLING' & BEDSTE MANDLIGE BIROLLE (Bue Wandahl). samt 'TAlENTPRISEN' for rollen som Lene (Josephine Park)

SOM I HIMLEN er fortællingen om, hvordan kærligheden og døden kæmper en evig kamp. Alt har sin pris, men livet er livet værd.

Den verdensberømte dirigent Daniel Daréus ankommer til sin barndoms landsby. Et samfund, hvor ethvert nyt tiltag opleves som en trussel mod det bestående. Allerede som barn drømte Daniel om, at han med sin musik kunne nå folks hjerter. Men trods mange års turné rundt i koncertsale, føler han sig længere fra sit mål end nogensinde. En dag falder han om på scenen og indser, at han må ændre sit liv.

Alle i landsbyen ved, hvem dirigenten er, men ingen genkender ham som den klejne Daniel, som flyttede fra egnen som dreng på sin stræbsomme vej mod stjernerne.

I landsbyen arbejdes der ihærdigt med et lokalt kirkekor og det varer ikke længe, før Daniel bliver opfordret til at komme og lytte med bare for at give nogle gode råd.  Han fascineres af amatørernes sangglæde. Her er intet forventningspres, ingen store overskrifter eller kontrakter – kun helt almindelige mennesker.

Lidt modvilligt overtager han dirigentstokken. Koret udvikler sig og vokser, korsangerne opdager nye sider af sig selv, som får nedtonede konflikter op til overfladen.Musikken og sammenholdet giver kormedlemmerne kræfter til at udfordre lillebyens magtelite. Jalousi og misundelse blomstrer, mens Daniel langsomt får mod til at åbne sig for kærligheden.

Forestillingen er baseret på Kay Pollaks Oscar nominerede film ’Så Som i Himmelen’.

PRESSEN SKREV

***** (Politiken) ***** (Jyllandsposten) ***** (Aarhus Stifttidende) 
***** (Gregersdh) ***** (Teater1) ***** (Kristelig Dagblad)

Produktionsår 2014

Voksenforestilling

Original manuskript: Kay Pollak
Teaterbearbejdelse: Victor Marcussen og Hans Rønne
Instruktion: Hans Rønne
Instruktørassistent: Kathrine Hansen Kihm
Scenografi og Kostumer: Gitte Baastrup
Musikals bearbejdelse: Søren Hansen
Korleder konsulent: Ellen Lunde
Lysdesign og teknik: Poul Jepsen

Medvirkende: Victor Marcussen, Pia Hessner, Josephine Park, Anders Valentinus Dam, Marie Netterstrøm, Lars Dammark, Anna Ur Konoy, Bue Wandahl, Daniel Bevensee, Anni Bjørn, Uffe Kristensen og Hans Rønne

Co-produktion af >>TEATRET<< og Teater O