Kærligheden overvinder alt!

Kærligheden overvinder alt!

Kommer på turné igen i november 2016

En forestilling af holdet bag succesforestillingen goodbye&farvel!

Urpremiere og spiller på Svalegangen i Århus fra 16. – 18. september 2013 kl. 11.00 og 20.00.

Kærligheden er blød og varm og dejlig, men den kan også være ond, kantet og hård - men frem for alt er den livsnødvendig.

Teater O og Kamilla Wargo Brekling stiller skarpt på denne subtile og altopslugende følelse og tager den under virkelig kærlig behandling.

Kærligheden overvinder alt! er en gribende og humoristisk forestilling for alle unge og voksne der giver sig i lag med kærligheden. To mænd kaster sig med nysgerrighed og undren ud i at finde ud af hvad kærligheden egentligt er for noget. Hvordan opstår den, hvornår ved man at den er der, hvor sidder den, hvor kommer den fra og hvorfor kan den pludselig forsvinde? Kan man i det hele taget selv styre noget som helst når det kommer til kærlighed, og er det egentlig i orden at elske sin kat højere end sin søster.

Hvad gør man når forelskelsen vælter en omkuld og rusker en godt og grundigt rundt i manegen. Kan man stå på benene når man er helt blød i knæene og findes der ikke et sted hvor man kan købe billet direkte til lykken og den syvende himmel?

Hvorfor kan man ikke bare putte kærligheden i lommen og så gå og nusse den lidt med tommelfingeren når man har brug for den? Og hvorfor fanden skal det i det hele taget være så svært?

Kærligheden overvinder alt! har urpremiere og spiller på Svalegangen i Århus fra 16. – 18. september 2013. Efterfølgende bliver den præsenteret på Horsens Teater Festival og spiller på Nørregaards Teater i Odense fra 26. – 28 september samt på Teater Grob i København fra 28. November til 10. december 2013. Forestillingen vil også blive præsenteret på Børneteaterfestivalen i 2014.

Produktionsår 2013

Varighed 75 min. - Minimumsalder 13 år

Manuskript: Kamilla Wargo Brekling i samarbejde med Lars Dammark og Anders Valentinus Dam
Instruktion: Kamilla Wargo Brekling  
Koreograf og instruktørassistent: Karina Dichov Lund
Scenografi: Helle Damgård
Lysdesign: Raphael Solholm
Komponist og lyddesign: Sune Skuldbøl Vraa
Produktionsleder, teknik og byg: Gert Christoffersen

Medvirkende: Lars Dammark og Anders Valentinus Dam

Undervisningsmateriale

Download pressebillede

Kærligheden overvinder alt!