Et skønt pletskud - af Kirsten Dahl, Aarhus Stiftstidede

Højt humør, stærk smerte, stor sorg, stille forlegenhed, slidsom jalousi, gryende kærlighed og dybe venskabsbånd. Teater O's og Nørregaards Teaters 'Europamesteren' har det hele. I pletskud af nærvær, og som små raketter af utroligt vedkommende tematikker sender stykkets to spillere, Lars Dammark og Anders Valentinus Dam, det ud over scenekanten.

Ikke for ingenting blev ' Europamesteren ' sidste år nomineret til en Reumert i kategorien Årets Børneteaterforestilling.

Forestillingen oser af spilgejst.

Spillet er kropsligt præcist og veltimet. Scenografien er fantasifuld og enkel. Instruktionen fyldt med overraskelser og dynamiske skift. Og historien er skøn, underholdende, klog og meget facetteret. Uanset om man er barn (over 11) eller voksen brænder forestillingen igennem som en stærk oplevelse. En oplevelse af hvor spændende fodbold kan være.

Hvad venskab mellem to teenagedrenge vil sige - i både medgang og modgang. Hvordan det kan være at være barn af to kulturer - en dansk og en jugoslavisk. Hvor spontan man kan være som ung og hvor svært det også kan være at få sagt tingene ligeud. Hvor stærkt borgerkrig i et land, hvor man har slægtninge, berører. Og hvor uhensigtsmæssigt og magtesløst man kan reagere, når livets urimeligheder og vold trænger sig på.

I et fodboldentusiastisk rum med røde hvide trøjer, autentiske fodboldkampe på TV, og en bagvæg prydet med et fastfrosset tv grafikbillede fra Europamesterskabskampen i 1992, springer Lars Dammark og Anders Valentinus Dam elegant og præcist ud og ind af alle stykkets roller. Primært som Patrick og Karl. De to fodbolddrenge, hvis venskab kommer på en kraftig prøve. Men når trøjen vippes ned at hænge på albuen, et halstørklæde lægges om halsen, en hue sættes på hovedet, eller en fløjte stikkes i munden, bliver de pludselig nogle andre: Pigen Tina, Karls danske mor, hans jugoslaviske far, eller drengenes fodboldtræner.

Vi starter i en rus. I 1992 hvor Danmark kogte af sejrsrus over at have vundet Europamesterskabet i fodbold. For snart efter blive suget ind i de to drenges venskabsforhold med alt hvad det indebærer af indblik i tiden før jerntæppets og Berlin-murens fald. I fodboldverdenens politiske afgørelser. I træneres enøjede fokus på præstation og avancement. Og i de rædsler som borgerkrigen mellem Serbien og Kroatien førte med sig.

Som publikum knækker man det ene øjeblik samme i befriende latter, og sidder kort tid efter med en berørende klump i halsen. Man kommer hele følelsesregistret igennem i det overskudsspil som udover at vil kunne gøre fodboldfjender til fans, byder på en masse spændende spil om det at være ung og menneske i en verden hvor vigtigheden af det at have stærke og kærlige relationer til hinanden bliver stærkt og dejligt usentimentalt eksponeret.

Anmelder

Kirsten Dahl

Anmeldt forestilling