Anmeldelse, Europamesteren - Sigrid 12 år

Forleden dag så jeg et teaterstykke. Det kunne lige så godt have været et vindue ind til et andet menneskes liv. Jeg ser meget tit teater. Men det er sjældent, at jeg ville ønske, at jeg havde kunnet græde. Og det ønskede jeg i går. Jeg græd indeni. Jeg blev ramt. Men jeg fældede ikke så meget som én tåre udadtil. Stykket gjorde et uudsletteligt indtryk på mig.

Som sådan henvendte stykket sig vel nok mest til drenge, eller til piger der elsker fodbold….. Jeg elsker ikke fodbold, men jeg blev ramt. Under overfladen lå der noget dybere. En vigtig historie. En mening. Noget der burde huskes.

”Nu til dags” har vi mange stykker, der kritiserer vores samfund. Men trods alt, er de fleste bedst egnede for voksne… De har ingen historie. Er ikke interessante for børn. Eller også er de debatter, hvor man føler sig for lille til at snakke. Her kunne man faktisk forstå det! Eller… Jeg kunne i hvert fald…

De viste os dilemmaet. Hvor hører jeg til? Er det forkert af mig at høre til flere steder? De viste os hvordan, flere hundrede mennesker dør, af den ene grund at vi er for paranoide, til at lade dem vandre ind i vores land. De viste os hvor sygt der er..! Hvor forkert det er! De viste os hvad vores politik gør ved mange familier… De gav os et vindue… De gav os mulighed for at se.. For ikke at fortrænge… De gav os viden!

Sigrid, 12 år - februar 2008

Anmelder

Sigrid, 12 år

Anmeldt forestilling