Gådekatalogerne
BZAT
Teater O - Så er det endelig Hjul forestilling

SÆSON 2021-22

I denne sæson fejrer Teater O 15 års jubilæum med to helt nye forestillinger - BZAT og KONTIKI-101 DAG TILBAGE

Fra 18. september - 12. oktober 2021 præsenterer vi forestillingen BZAT sammen med Nørregaards Teater i Odense. En fortælling om 4 venner, der tager sit udgangspunkt i den legendariske BZ- bevægelse i 1980'erne - også kaldet fattigfiserne. Et årti med kold krig, atomoprustning, nedskæringer, arbejdsløshed, punk, pop, politisk kamp og Murens fald.

I foråret 2022 stævner vi, sammen med den fantastiske engelske instruktør Alex Byrne, ud på en Stillehavs-odysse med forestillingen KONTIKI-101 DAG TILBAGE.
I 1947 stævnede den norske antropolog, Thor Heyerdal ud på en farefuld ekspedition. På tømmerflåde drev han og flok mænd 8000 km tværs over Stillehavet fra Peru til de Polynesiske øer. Sammen med Nørregaards Teater i Odense og Black Box Theatre i Holstebro, tager vi publikum med på en musikalsk rejse ud på det åbne hav, ud i elementernes rasen,, ud mod solen og det ukendte.

PÅ TURNÉ byder sæsonen på repertoireforestillingerne #FREMTIDENGÅDEKATALOGERNE og SÅ ER DET ENDELIG HJUL 

Jokum Rohde's hallucinogene drama, GÅDEKATALOGERNE, skrevet til Teater O, led sidste sæson en krank skæbne pga. corona-nedlukningen. Vi arbejder ihærdigt på at finde datoer og spillesteder i indeværende og næste sæson, så denne meget særlige forestilling kan møde publikum - det har den fortjent!

Vi glæder os til igen at komme ud og møde alle vores gode kunder og deres skønne publikummer. 

Anders Valentinus Dam - Teater O

Alle Teater O's både aktive og inaktive turnéforestillinger kan tjekkes ud under fanebladet 'FORESTILLINGER'

Og vi kan også følges på noget så oldschool som Facebook - https://www.facebook.com/TeaterO

Teater O er hårdtslående, rørende og nærværende teater, med dybde og nerve for børn, unge og voksne.

 

 

Teater O er i sæson 2021/22 og 22/23 støttet af


PROJETSTØTTEUDVALGET FOR SCENEKUNST

Vi takker mange gange for støtten, uden den kunne det slet ikke lade sig gøre.

Selvom vi i de kommende sæsoner er projektstøttet og ikke som tidligere år modtager driftsstøtte, kæmper vi for at Teater O, stadig kan fungere som et fuldtidsteater, der producerer og turnerer med nyskreven dansk dramatik og skaber nærværende, relevant scenekunst, som når ud til mange målgrupper i hele landet. Det kræver et økonomisk fundament, at drive et turnerende teater der er baseret på repertoireforestillinger, masser af turné, nyproduktion og dramatisk udvikling. Vi håber derfor også at vi i fremtiden, igen kommer i betragtning til et flerårigt driftstilskud, som kan sikre en fortsat drift af vores virke.  

I gennem årene har Teater O desuden modtaget støtte til enkeltproduktioner i vores store repertoire fra
Bikuben FondenBeckett Fonden, Wilhelm Hansen Fonden, Spar Nord Fonden, SkuespillerforbundetAarhus Kommune.

Vi ønsker at sende en kæmpe tak til alle tiskudsydere og fonde. Alle økonomiske bidrag er helt centrale for, at vores lille teater kan levere på det høje plan, vi mener vi gør.
Alt tæller - alt har værdi. TAK

Bliv støttemedlem i Teater O
For 150 kr. pr. sæson, kan du nu blive støttemedlem i Teater O - skriv en mail til anders@valentinus.dk og skriv støttemedlem i emnefeltet, så modtager du svar om hvordan du bliver medlem og indbetaler pengene.
Større bidrag modtages også med taknemmelighed.

.